Vi tilbyder undersøgelse for og behandling af allergi- og lungesygdomme med fokus på:
- Høfeber
- Astma
- Insektstiksallergi
- Allergivaccination (immunterapi) – både som indsprøjtninger og tabletter
Ved mistænkt allergi for medicin bør henvises til hospitalsafdeling, idet provokation ofte kommer på tale.
Ved problemer fra mave og tarm, hvor der ikke er oplagt mistanke om allergi, vil det være en fordel, hvis der før henvisningen hertil foreligger en undersøgelse hos en mave-tarm-specialist.
Ved eksem (meget små kløende knopper og evt. afskalning af huden) skal der ofte undersøges for kontakt-allergi for fx parfume og nikkel. Det sker hos en hudlæge.
Vi undersøger og behandler sædvanligvis ikke børn under 12 år og giver ikke immunterapi til børn under 16 år.